CONSOLIS SPÆNCOM DEDIKERER SIG TIL FHF MED TO-ÅRIG AFTALE
Consolis Spæncom er seneste skud på stammen, i en lang række nye sponsoraftaler i FHF.
Spæncom, der indgår i den internationale koncern Consolis, er specialister i betonelementer. Med mere end 70 år i branchen er Spæncom førende i betonelementbyggeri og har ingen intentioner om at lade føringen slippe. Spæncom har bidraget med deres viden og ekspertise til utallige bygninger, som vi alle kender, såsom Parken, Tivoli Hotel og Congress Center og P10 i Københavns Lufthavn.
Aftalen indebærer blandt andet fremvisning af logo på sponsortavler og bannere, så I skal vænne jer til at se Consolis Spæncoms logo - ikke mindst når I er ude og se u12’s kampe, da de fremover vil spille i deres nye spillerdragter, med Consolis Spæncom over brystet!
Måske vi kan bruge deres ekspertise til at udvikle et rigtig betonforsvar på klubbens hold!
FHF er yderst tilfredse med aftalen og ser frem til et godt samarbejde.