Menu

Staben omkring seniorholdene udvides

Sean Gyvelborg
08. august 2020 kl. 13:34

I bestræbelserne på at styrke det sportslige setup omkring klubbens 1. og 2. hold, udvides teamet med en assisterende træner og en holdleder.

Med afsæt i klubbens ambition om at få et veletableret 2. hold på seniorniveau, samt med klubbens 1. hold at spille med i toppen af serie 2, udvides teamet omkring holdene.

”Vi ser en positiv tendens i seniorafdelingen i øjeblikket, hvor tidligere spillere vender tilbage til klubben. Derudover er truppen udvidet betragteligt med tilgangen af årgang 2001, som sidste år spillede U19 i klubben” udtaler næstformand og sportslig ansvarlig, Kennet Brinkmann.

For at fastholde de nye spillere og for bygge på sportsligt, har det været nødvendigt også at udvide staben omkring holdene.

Lars Lysén som pt. spiller på klubbens 1. hold, bliver spillende assistenttræner og kommer ligeledes til at varetage ansvaret for klubbens 2. hold, sammen med 1. holds træner Kim Berthelsen.

Lars har spillet i klubben i mange år og har også tidligere været ungdomstræner i klubben. Blandt andet for årgang 1998 og dermed for flere af dem som han i dag spiller på hold med.

Lars er rundet de 35, men ser stadig ud til at have benene til flere 1. holdskampe. Når han overhales af yngre kræfter, vil Lars overgå til at blive spillende træner og eneansvarlig for klubbens 2. hold. Et hold som han altså allerede nu, kan begynde at sætte sit præg på.

”Vi er rigtig glad for at Lars har sagt ja til at indtræde i trænerteamet. Lars er en ildsjæl og utroligt vellidt af alle i klubben. Vi er ikke i tvivl om, at Lars er den rigtige til at genskabe et 2. hold i klubben, hvilket vi ikke har haft i mange år”, udtaler formand Mathias Hansen.

Udover Lars får seniorholdene endnu en tilføjelse. Michelle Berthelsen bliver holdleder for holdene. Michelles opgaver bliver at stå for de praktiske ting omkring kampene og træning, således at trænerduoen kan koncentrere sig om det sportslige.

Assisterende træner, Lars Lysén (tv) og cheftræner, Kim Berthelsen (th) skal i den kommende sæson, skabe et 1. hold der kan spille med i toppen af serie 2 og et 2. hold som kan etablere sig i serie 5. 

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Luk